Multifaktorielle besætningsproblemer

Multifaktorielle besætningsproblemer
Projektansvarlig

Projektets formål:
Der opstår løbende mistanker og nye teorier om årsager til sygdomsproblemer i kvægbesætninger, der traditionelt udredes i samarbejde mellem besætningsejere, lokale rådgivere og VFL, Kvæg. I løbet af 2011 og 2012 har nogle besætninger oplevet usædvanlig og pludselig stigning i sygdomsforekomst og/eller nedgang i produktivitet, hvor årsagen ikke entydigt kunne udpeges, og løsninger ikke var lige for hånden. Der er derfor behov for, at kvægbranchen allerede i 2012 yder assistance i udredningen af disse særligt komplicerede problemstillinger.

Afklaring af uspecifikke sygdomsbilleder og symptomer i kvægbesætninger er komplekst og kræver integreret indsats på tværs af veterinær-, fodrings-, produktions-, bygnings- og øvrige tekniske kompetencer. Der gennemføres derfor to aktiviteter, der supplerer hinanden:

  • En indledende erfaringsindsamling i ca. 20 besætninger udpeget i samarbejde mellem kvægrådgivere og besætningsdyrlæger. Formålet er at hente viden om, hvilken baggrund der er for de relativt uspecifikke besætningsproblemer og at formidle erfaringer og observationer løbende til landmænd, rådgivere og dyrlæger.
  • En meget detaljeret gennemgang af 3-4 besætninger. For at sikre grundlæggende forståelse for udfordringer og problemer i besætningerne skal det eksisterende management beskrives udtømmende i et mindre antal besætninger. Besætningerne følges i en periode på 7-14 dage, og der laves efterfølgende opfølgende diagnostik, specialanalyser og dataanalyse.

Den nære opfølgning i besætningerne har i tidligere projekter (fx Mycoplasmaberedskabet i 2011) vist sig at give gode praksisnære løsninger, der kan bidrage til problemløsning på kort sigt.

Vi skal søge nældens rod til multifaktorielle sygdomme i kvægbesætninger

Uforklarlige sundhedsproblemer og ydelsesnedgang i en række besætninger landet over får nu Landbrug & Fødevarer, Kvæg til at sætte 500.000 kr. af til at søge årsagen.

Ned i detaljen med multifaktorielle sygdomme i kvægbesætninger

For at finde årsagen til uforklarlige sundhedsproblemer følges i den kommende tid en gruppe besætninger intenst med analyser af bl.a. fodring og sundhed.

Broget billede i kvægbesætninger med problemer

Det er et broget billede, som VFL, Kvægs team af dyrlæger og konsulenter ser i deres undersøgelse af en række problembesætninger.

Frustrerede sønderjyder

Stor frustration blandt sønderjyske mælkeproducenter over uforklarlig vigende produktion og fornemmelsen af ikke at blive hørt. Kvæg både lytter og handler. Men var der klare svar og løsninger, var der ingen frustration, mener direktør Gitte Grønbæk.

Kvæg styrker dialogen

For at indhente yderligere viden og praktisk erfaring om problematikken med uforklarlige besætningsproblemer, rykker Kvæg ud på staldgangen i et større antal berørte besætninger.

Godt opstartsmøde om uforklarlige besætningsproblemer

Mindst 15 - 20 besætninger fra hele landet skal besøges af et team bestående af Videncentret og egen rådgiver og dyrlæge. Observationerne skal deles hurtigst muligt, lød budskabet fra konsulenter, dyrlæger og landmænd.

Følg VFL, Kvægs observationer i problembesætninger

Otte ud af 20 besætninger er nu besøgt som et led i VFL, Kvægs udredningsarbejde i besætninger med uforklarlige sundhedsproblemer. Observationerne fra besøgene kan læses på nettet.

Stor tysk undersøgelse for kronisk botulisme

Tysk undersøgelse skal skabe klarhed om hvorvidt diagnosen ”kronisk botulisme” i kvægbesætninger er reel, eller om der blot er tale om en række uspecifikke symptomer, som skyldes mange faktorer.

Sæt fokus på sunde klove og godt foder

En undersøgelse af 20 besætninger med forudgående uforklarlige besætningsproblemer viste, at der var væsentlige konkrete problemer at rette op på – især omkring klovsundhed og foderkvalitet.

Undersøgelse viser ingen effekt af vaccination mod clostridieinfektioner

En undersøgelse af vaccination mod forskellige clostridieinfektioner i 22 besætninger viser ingen effekt på ydelse eller dødelighed.

Speciale afviser kronisk botulisme som en reel sygdom

Et nyt kandidatspeciale konkluderer, at der ikke foreligger tilstrækkelig viden og dokumentation til, at kronisk botulisme kan betegnes som en reel sygdom hos malkekvæg.

Rapport over undersøgelse af multifaktorielle besætningsproblemer

Videncentret for Landbrug, Kvæg har undersøgt 20 besætninger med forudgående uforklarlige besætningsproblemer. Undersøgelsen viste væsentlige konkrete problemer at rette op på, men ingen nye faktorer med betydende effekt på mælkeydelse og dødelighed.

Analyse af mælkeydelsen i 22 vaccinerede besætninger

En undersøgelse af vaccination mod forskellige clostridie-infektioner i 22 besætninger viser ingen effekt på ydelse eller dødelighed.